Du er her: OM LIGAEN > Vedtægter

Vedtægter for

Kvindernes Internationale

Liga for fred og Frihed

 

                            

 

§ 1 Navn
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF) er den danske sektion af Women’s International League for Peace and Freedom (WILPF).

 

§ 2 Formål
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed er uafhængig af politiske og religiøse tilhørsforhold og interesser.
Arbejdet i den danske sektion foregår i overensstemmelse med organisationens internationale vedtægter og beslutninger vedtaget af kongressen og eksekutivkomitéen.
Vores vision er at fremme strukturelle ændringer af samfundet, der skal gøre det muligt at opnå social, økonomisk og politisk lighed for alle uden diskrimination på grund af alder, køn, race, religion, seksuelt tilhørsforhold eller andet, og at fremme en udvikling fra en patriarkalsk krigskultur til en feministisk fredskultur.

 

Som følge af dette mål arbejder vi bl.a.:
 

• For at sikre, at kvinders stemme bliver hørt og for kvinders lige og fuldgyldige deltagelse i alle politiske, sociale og økonomiske processer, herunder kvinders deltagelse i konfliktforebyggelse, konfliktløsning, fredsskabelse, freds- og demokratiopbygning
• For at fremme og styrke den enkelte kvindes uddannelsesmæssige og sociale position
• For at fremme og beskytte kvinders rettigheder herunder beskyttelse af kvinders og pigers rettigheder under krige og konflikter
• For at afskaffe krigen som system og de grundlæggende årsager til krige og konflikter, herunder imperiebygning
• For at erstatte vold med fredelig konfliktløsning
• For fuldstændig og universel nedrustning
• For en omlægning af den militære produktion og de militære institutioner til civile formål
• For at medvirke til udvikling af en økonomisk verdensorden, der tilgodeser menneskers behov og samtidig beskytter jordens ressourcer
• For at skabe øget respekt for folkeretlige institutioner
• For at styrke FN og dens organisationer
 

Mod diskrimination på grund af alder, køn, race, religion og seksuelt tilhørsforhold§ 3 Medlemmer
Enhver, der tiltræder KILFFs formål og betaler det fastsatte kontingent, kan blive medlem.
Medlemmer kan enten være tilsluttet en kreds eller hovedkontoret direkte.
Kongressen kan efter indstilling fra hovedstyrelsen vælge æresmedlemmer af KILFF.
Beslutningsreferater fra hovedstyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder udsendes til HS-medlemmer, suppleanter og kredse samt til medlemmer uden for kredse, der ønsker det.

 

§ 4 Kredse
Kredsene konstituerer sig og fastsætter i øvrigt deres egen styreform i overensstemmelse med organisationens vedtægter.
Kredsene indsender årsregnskab til hovedkontoret samt aflægger mundtlig og skriftlig beretning på landsmødet.
Ved nedlæggelse af kredse tilfalder eventuelle midler hovedkassen.

 

§ 5 Kontingent
Årskontingentets størrelse fastsættes på landsmødet på grundlag af et budgetforslag, som hovedstyrelsen har opstillet.
Kontingentet for kredsmedlemmer fordeles med 25% til kredsene og 75% til hovedkontoret. Disse 75% skal også dække det internationale kontingent. For øvrige medlemmers vedkommende tilfalder det fulde kontingent hovedkontoret.
Pensionister, studerende og arbejdsløse kan betale et lavere kontingent.
Forslag om kontingentændring skal sendes til hovedstyrelsen/ forretningsudvalget senest 4 uger før kongressen/ landsmødet.

 

§ 6 Kongres og landsmøde
Stk. 1
Kongressen og landsmødet er KILFFs øverste myndighed og indkaldes af hovedstyrelsen. Der afholdes kongres hvert tredje år. I de 2 år mellem 2 kongresser afholdes landsmøde.
Kongres og landsmøde indkaldes skriftligt med 6 ugers varsel og annonceres i Fred og Frihed/ Nyhedsbrevet. (jf. §12)

 

Stk. 2
• På kongressen foretages en evaluering af KILFFs arbejde i den forløbne kongresperiode, og der fastlægges et treårsprogram, der indeholder hovedlinjerne
Mod enhver form for vold mod kvinder, herunder hustru-/partnervold, lemlæstelse, omskæring, mord, pornografi, prostitution, menneskehandel og voldtægt hovedlinjerne i KILFFs arbejde de kommende 3 år i overensstemmelse med WILPFs program, som det fastlægges på WILPFs kongres hvert tredje år.
KILFFs kongres lægges i samme år som WILPFs.
Disse to punkter er de vigtigste på kongressens dagsorden. Hvad angår den øvrige dagsorden, er den identisk med landsmødets dagsorden.

 

Stk. 3
Landsmødets dagsorden, der udarbejdes af hovedstyrelsen/ forretningsudvalget, skal indeholde følgende punkter:
Godkendelse af stemmeberettigede
Valg af ordstyrere
Valg af referenter
Valg af stemmeoptællere
Nationale og internationale beretninger
Kassererens regnskabsaflæggelse
Kredsenes beretninger
Udvalgsberetninger
Indkomne forslag
Budgetforslag
Fastsættelse af årskontingent
Valg
Fastlæggelse af næste kongres/ landsmøde

Regnskab og budgetforslag sendes til kredsene og tilmeldte til kongressen/ landsmødet 14 dage inden kongressen/ landsmødet.

 

Stk. 4
Forslag, der ønskes behandlet på kongressen/ landsmødet, skal være forretningsudvalget i hænde senest 4 uger før mødet og sendes til kredsene og tilmeldte til kongressen/ landsmødet senest 14 dage før kongressen/ landsmødet.

 

Stk. 5
Kandidatforslag til forkvinde, næstforkvinde, medlem af den internationale eksekutivkomité, kasserer samt øvrige hovedstyrelse indsendes ligeledes 4 uger før kongressen/ landsmødet og sendes til kredsene og tilmeldte til kongressen/ landsmødet senest 14 dage før. Stk. 10
På kongressen/ landsmødet føres et beslutningsreferat, der underskrives af dirigenter og referenter og udsendes til kredsene.

 

Stk. 11
Udgifterne ved deltagelse i kongressen/ landsmødet kan for hovedstyrelsesmedlemmernes vedkommende afholdes af hovedkassen.

 

Stk. 12
Medlemmer, der ikke er stemmeberettigede, kan deltage i kongressen/ landsmødet med taleret.

 

§ 7 Ekstraordinær kongres/ landsmøde
Ekstraordinær konges/ landsmøde afholdes, når hovedstyrelsen finder det nødvendigt, eller når 1/3 af medlemmerne ønsker det. Mødet kan da indkaldes med 3 ugers varsel.

 

§ 8 Vedtægtsændringer
Ændringer i organisationens vedtægter kan kun foretages på kongressen/ landsmødet og kræver 2/3 flertal.
Eventuelle ændringer kan træde i kraft straks.

 

§ 9 Opløsning af KILFF
Opløsning af WILPFs danske sektion kan kun ske, hvis mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer for beslutningen på 2 på hinanden følgende kongresser/ landsmøder.
Hvis sektionen opløses, tilfalder KILFFs midler WILPFs internationale organisation.

 

§ 10 Hovedstyrelsen
Snarest muligt efter kongressen/ landsmødet vælger hovedstyrelsen blandt sine medlemmer en suppleant for næstforkvinden.
Endvidere udpeger hovedstyrelsen af sin midte et forretningsudvalg på 3 medlemmer, inklusive kassereren, der skal varetage den daglige ledelse i overensstemmelse med hovedstyrelsen.
Ved kollektiv ledelse fastlægger hovedstyrelsen nærmere aftaler om opgavefordeling herunder om kommunikationsvejene mellem kollektivmedlemmerne indbyrdes og mellem kollektivet og den øvrige hovedstyrelse.
Hovedstyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer er til stede.
Suppleanter kan deltage uden stemmeret.


Medlemmer af KILFF kan deltage i hovedstyrelsesmøderne uden stemmeret.
Der afholdes mindst 3 hovedstyrelsesmøder om året.
Udgifterne hertil, inklusive rejseudgifter, kan for hovedstyrelsesmedlemmers og suppleanters vedkommende afholdes af hovedkassen.

 

§ 11 Repræsentation
Stk. 1
Hovedstyrelsen vælger Ligaens faste repræsentanter i andre organisationer.
Deltagelse i andre møder og kongresser besluttes af hovedstyrelsen/ forretningsudvalget.
Udgifter dertil kan afholdes af Ligaen.

 

Stk. 2
Ligamedlemmer, -grupper og -udvalg, der søger midler udefra til deres arbejde eller eventuel deltagelse i konferencer, møder m.m., skal have hovedstyrelsens/ forretningsudvalgets godkendelse af, at der søges om støtte.

 

Stk. 3
Skriftlige udtalelser i KILFFs navn skal godkendes af 2 hovedstyrelsesmedlemmer.

 

§ 12 Blad
KILFFs blad Fred og Frihed udkommer 3 gange årligt.

 

§ 13 Tegning
Organisationen forpligtes med underskrift af 2 hovedstyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være kassereren.
Hovedstyrelsen kan meddele kassereren fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede forpligtelser.
Organisationen hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid tilhørende formue.
Der påhviler ikke organisationens medlemmer eller hovedstyrelse nogen personlig hæftelse.

 

Ændringer til disse vedtægter fra 1996 er vedtaget på landsmødet den 1. april 2006

 

 

  

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

Vesterbrogade 10, 2. · 1620 København K · Telefon +45 3323 1097

wilpfdk@gmail.com · www.kvindefredsliga.dk