Du er her: FOKUSOMRÅDER > Kvinder i Sort

 

Link til Kvinder i Sort 

 


 

 

 

 

 

 

KVINDER I SORT

 

Kvinder i Sort i Danmark er en del af et omfattende internationalt netværk af kvinder mod krig, militarisme og terrorisme.

Initiativet stammer fra israelske kvinder, der i januar 1988 mødtes for at protestere mod besættelsen af Palæstina.

Kvinder i Sort stiller op i gadebilledet i tavs manifestation og klædt i sort som reaktion på aktuelle konflikter. Med tavsheden og de sorte farver udtrykkes vrede og sorg. Samtidig deles der en løbeseddel ud med uddybende forklaring – så vidt muligt med kvindeperspektiv.

Netværket holdes sammen elektronisk både på internationalt og nationalt niveau. I København holdes desuden fællesmøder med regelmæssige mellemrum. Se nærmere på www.kvinderisort.dk og www.womeninbalck.org

 

1. maj i fælledparken.

Demonstration kl. 13 og 15.

Se forsiden 

 

Krig avler terror
Solidaritet med Afghanistans kvinder
Kvinder med i fredsprocessen


I Afghanistan er det at dræbe en kvinde som at dræbe en fugl.

Sådan skriver den kvindelige afghanske parlamentariker Malalai Joya i sin selvbiografi Min lykkes fjender. Hvor er den beskyttelse af de afghanske kvinder, som NATO, herunder Danmark, påstår at føre krig for? Og hvor er inddragelsen af kvindernes erfaringer og ekspertise i forsøgene på at genopbygge landet?

Krigen mod Afghanistan går nu ind i sit 10. år uden udsigt til en fredelig
afslutning. Omkring trefjerdedele af ofrene er børn, kvinder og gamle, og flygtningestrømmene ud af landet vokser.

Krig avler terror. En langsigtet fred med en demokratisk samfundsudvikling kan ikke påtvinges udefra med våben. Freden kan kun opbygges, når alle implicerede i landet involveres. Som krigsførende nation er Danmark forpligtet af FN´s Sikkerhedsråds Resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed, der pålægger medlemsstaterne at inddrage kvinder på alle niveauer i fredsprocessen.

I Afghanistan har bl.a. den afghanske kvindeorganisation RAWA i 30 år arbejdet med at styrke kvinder og børns rettigheder. Du kan støtte RAWAs arbejde for Afghanistans børn via den danske indsamling Hjælp børn i Afghanistan ved at indsætte et beløb ind på konto 0400 401566 7821, Lån og Spar Bank.

Kvinder i Sort, København, januar 2011

Se Malalai Joya Min lykkes fjender, Verve 2010 samt www.rawa.org
Læs om Hjælp børn i Afghanistan på Facebook
 

 

Kvinder i Sort


Faktablad fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed


Den første Kvinder i Sort-manifestation i Danmark var på Kvindefredsligaens fredsdag den 10. september 1998. Der har været månedlige manifestationer siden september 2001, og manifestationer hver fjortende dag siden Irakkrigens start i 2003.
 

Maren Splids blev brændt på bålet på Ribe Galgebakken den 10. november 1641. Den sidste heksebrænding i Danmark fandt sted på Falster i 1693. Men den folkelige heksejagt fortsatte et helt århundrede endnu. Heksene blev beskyldt for at bringe ulykke og sygdom til enkeltpersoner, familier eller hele landsbysamfund.
 

350 år efter er heksejagten atter gået ind. Det amerikanske forbundspoliti FBI har jaget “dem der forvolder ondt”, og der arrangeres lukkede hemmelige og hurtige processer mod dem, der formodes at være skyldige. Kvinder i Sort, en international bevægelse af fredsaktivister, var i 2003 et af målene for FBI’s heksejagt. FBI klassicificerede Kvinder i Sort som en potentiel terroristorganisation, fordi den betragtedes som antiamerikansk
 

Kvinder i Sort er engageret i arbejdet for fred og retfærdighed, og arbejder aktivt imod krig, militarisme, terrorisme og andre former for vold og uretfærdighed. Et grundlæggende princip i netværket er gensidig støtte på tværs af grænser og konflikter. En vigtig udfordring er den militaristiske politik, der også viser sit grimme ansigt i hverdagen uden for konfliktområderne.
 

Kvinder i Sort er ikke en organisation og har ikke vedtægter, love eller et manifest. Perspektivet fremgår af handlingerne og det, der udtrykkes på skrift og i tale. I lighed med flere af de grupper, der udgør de historiske rødder, har Kvinder i Sort et feministisk perspektiv. Ligesom f.eks. WILPF (Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed) mener Kvinder i Sort, at der er sammenhæng mellem den vold, der begås mod kvinder i og uden for hjemmet i fredstid, og den vold, der begås under krige og konflikter.
Kvinder i Sort-bevægelsen startede i 1988 i Jerusalem, hvor en lille gruppe israelske kvinder protesterede mod Israels besættelse af Vestbredden og Gazastriben. De mødtes en gang om ugen klædt i sort for at symbolisere sorgen over ofrene for de voldelige konflikter. De stod i tavshed – blot med et håndskrevet skilt, hvorpå der stod “Stop besættelsen”.
 

Bevægelsen har siden bredt sig over hele kloden. Kvinder af alle nationaliteter og religioner benytter denne tavse manifestation til at demonstrere mod alle former for fysisk og psykisk vold. Jødiske og palæstinensiske kvinder demonstrerer stadig mod den israelske besættelse og taler for et selvstændigt Palæstina. I Beograd startede serbiske kvinder i 1991 ugentlige demonstrationer mod krig og nationalisme. I Tyskland har Kvinder i Sort demonstreret mod nynazister. I Indien demonstrerer Kvinder i Sort mod religiøs fundamentalisme.
 

Om manifestationerne bruges ordet ”vigil” på engelsk, et ord der leder tanken hen på det at våge eller nattevagt. Den mest almindelige aktionsform for Kvinder i Sort-netværket er netop vigils/ demonstrationer, hvor deltagerne står i tavshed på en offentlig plads med bannere, klædt i sort. Et par stykker deler løbesedler ud. I nogle kulturer er sort symbolet på sorg. Når Kvinder i Sort bruger farven sort, sker det dels som en allusion til denne symbolik, dels som en drejning af den. I feministiske aktioner, hvor deltagerne er klædt i sort, omdannes kvinders traditionelle, passive udtryk for sorg til en aktiv modstand mod krigens og voldens logik. 
 

Kalender for

Kvinder i Sort

 

 

Kvinder i Sort holder tavs demonstration den sidste fredag i hver måned

kl. 16.30 - 17.00

 

 

  

 

 

 Lørdag 18.6. Kultorvet Verdens Flygtningedag kl. 13.00 - 14.00


 

 

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

Vesterbrogade 10, 2. · 1620 København K · Telefon +45 3323 1097

wilpfdk@gmail.com · www.kvindefredsliga.dk